Kære kunder på Rohde´s

Rohde´s har eksisteret siden 1999, hvor jeg som 26 årig startede min sandwichbar på Frederiksalle.

Efter 7 flyvende år, åbnede jeg Rohde´s café på Tordenskjoldsgade på Trøjborg, hvor jeg drev café i godt og vel 10 år.

Nu har jeg haft Rohde´s Kitchen i 2 år i Højbjerg Badminton Klub.


Det har været 2 år med fantastiske børn, forældre og klubmentalitet som jeg rigtig godt kan lide at være en del af. Desværre har det også medført mindre tid og overskud til min egen familie, da klublivet kræver min tilstedeværelse mere end jeg kan give i min personlige situation.

Derfor har jeg valgt at stoppe op – tage en pause – og være noget for min familie, som ofte har været sat i 2. række i forhold til min forretning.

Derfor har Rohde´s lukket fra den 31. maj 2017.

Jeg takker for alle de gode, sjove og fantastiske mennesker jeg har mødt igennem tiden med Rohde´s, og glæder mig til nye personlige udfordringer.

Mange varme hilsner fra

Stine Rohde

Rohde's Kitchen

Hjulbjergvej 7A - 8270 Højbjerg

Tlf.: 5195 5646

Rohde's Kitchen
Hjulbjergvej 7A

8270 Højbjerg
Tlf.: 51 95 56 46



​Om Rohde's

Ikke noget fansy over vores menu

Siden Rohde´s café åbnede i 1999, har målet været at lave frisk, sund og ”lige til” mad til vores kunder. Hele konceptet er bygget op på at der ikke er noget ”fansy” over menu. 

Gennem årene er der selvfølgelig kommet nye ting til, da tiden jo også forandrer sig. Derfor er det ikke helt som i ”gamle” dage, hvor en skinke var en skinke og en ost en ost.

Nu er der også serrano skinke på menuen, og vi bruger cheddarost til vores burgere, og andre retter. Men det gør det ikke mere ”fansy”, men derimod mere spændende, da du stadigvæk vil kunne finde Rohde´s Cafés standard sandwiches med kylling og bacon, røget laks og selvfølgelig vores super gode tunsalat

Vi laver alt selv

Rohde´s Café laver alt selv, og du vil opleve når de f.eks bestiller en pandekage, at vi bager en frisk pandekage mens du venter. Derudover laver vi selvfølgelig alle bestillinger når vi modtager dem, da vi ikke har forsmurte sandwiches liggende.

Sæson varieret

Udover vores store udbud i vores menu, vil vi have varierende sæson tilbud, hvor du vil opleve retter så forskellige som boller i karry, stegt flæsk med persillesovs og fiskeretter. Kom endelig forbi og se, hvad vi har på tavlen i øjeblikket.​

God atmosfære

​Udover maden, og det behov som bliver dækket her, vil du også opleve en cafe, hvor der er forskellige udstillinger, et personale som er personlig og smilende, og hvis behovet er en afslappet kop kaffe og en hjemmebagt kage klarer vi selvfølgelig også det, da Rohde´s Café bager alle vores kager selv.

Prøv evt. også vores lækre sunde og velsmagende smoothie.

Alle retter som take-away

Vi vil glæde os til at se dig på Rohde´s Café, og husk at alle vores retter også er som Take-Away.

Bestil evt. over Just-Eat, hvis du vil have leveret din bestilling til døren